Neyet?ka og kropslig r?ttindi

Kropslig r?ttindi

Síeani 2015 hevur Amnesty arbeitt fyri, at neyet?ka og kropslig r?ttindi koma á dagskrá.?

MíN KROPPUR MíNI R?TTINDI

Altjóea átak um kropslig r?ttindi

Hv?r hevur r?ttin til tín kropp? Hv?r avgere, hv?nn partnara tú skal hava og n?r? Og n?r og um tú skalt hava b?rn?

Fyri milliónir av kvinnum í heiminum, verea hesar avgereir tiknar av ?erum. Av manninum, av familjuni og av samfelagnum.?MíN KROPPUR MíNI R?TTINDI?er altjóea átak hjá Amnesty International, har ljós vereur varpae á r?ttin til egie kropsligt sjálvr?ei.

átakie hjá Amnesty, MíN KROPPUR MíNI R?TTINDI, snyr seg um kynslig r?ttindi hjá kvinnum. Tae snyr seg heilt grundleggjandi um r?ttin til sjálv at gera av, um og n?r ein vil hava b?rn. R?ttin til at velja sín maka. R?ttin til upplysing um kynslív. R?ttin til f?ei- og l?knahjálp. Og r?ttin til eitt lív uttan neyet?ku og kynsligan ágang.

F?roya deild hevur valt at varpa ljós á ta mentan og tann hugbure, sum liggur handan hagt?lini fyri neyet?kur

“Ein og hv?r hevur r?tt til lív, fr?lsi og perónliga trygd” –?Heimsyvirlysingin um mannar?ttindi, 1948

Hetta eru r?ttindi, sum eru tryggjae í eini r?e av altjóea sáttmálum. Men hóast hetta síggja vit, at kynslig r?ttindi hjá kvinnum eru undir stórum trysti. Vie átakinum arbeieir Amnesty vie at avdúka lond, sum kúga kvinnur og gentur, og vit krevja broytingar. Tae er ikki í lagi, at ein 10 ára gomul genta, sum hevur verie fyri kynsligum ágangi, vereur tvungin at gerast mamma. At ein tannáringur vereur tvungin at giftast burtur. At ein kvinnu vereur d?mt 40 pískasl?g eftir eina spontana abort. At ein kvinna ikki kann keypa s?r fyribyrging uttan loyvi frá einum manni. Og at ein neyet?kufremjari sleppur undan revsing, um hann giftir seg vie offrinum, soleieis sum t.d. galdandi lóg í F?royum loyvir. Og hv?r er hugbureurin og mentanin handan eina slíka lóg?

F?roya deild hevur valt at varpa ljós á ta mentan og tann hugbure, sum liggur handan hagt?lini fyri neyet?kur, eins og vit hava sett okkum fyri at dagf?ra lógina og b?ta um r?ttartrygdina hjá neyet?kuofrum. Vit hava s?e ít?kilig úrslit, og vit vilja síggja fleir ít?kilig úrslit. Tae skal ikki vera nakar ivi hjá n?krum um, at sex uttan samtykki er brot á kynsligu r?ttindini og kropsliga sjálvr?eie hjá tí einstaka.

F?royar og neyet?kur

Veruleikin anno 2016 er, at st?ean hjá f?royskum neyet?kuoffrum er verri enn í okkara grannalondum.

Hóast allir myndugleikar siga seg stuela r?ttinum til kropsligt sjálvr?ei, trongja b?ei lóg og mannagongdir til grundleggjandi eftirmeting.

Hjálparsleys kunning

Mótvegis okkara grannalondum finst eingin almenn kunning um, hvat ein skal gera og hv?rji r?ttindi ein hevur, um ein hevur verie fyri neyet?ku. Tú kanst ikki “googla” teg fram til nakae. Einki kemur fram á heimasíeunum hjá Landssjúkrahúsinum ella l?gregluni, tá tú leitar vie oreinum “neyet?ka”. So hvat er at gera, um tú eisini ert bangin fyri avleieingunum av at ringja til l?gregluna?

Eingin kanning

á Landssjúkrahúsinum er hjálpin eisini avmarkae. Tí í hesi skelkandi st?eu skal ein taka eina skjóta avgere um at melda málie, áerenn ein f?r m?guleikan at kannast av einum l?kna og m.a. tryggja spor av eini neyet?ku og at prógva sína s?k seinni. Amnesty undrast stórliga á hesa mannagongd, serliga tá tae samb?rt l?gregluni er avgerandi fyri kanningararbeieie og prógvini, at kanningin fer fram so skjótt sum gj?rligt – helst áerenn ein hevur verie í bae, á vesi, bustae tenn ella skift kl?ei. Hetta er ein ómenniskjanslig mannagongd, sum átti at verie endurskoeae.

Ein bráfeingismótt?ka til neyet?kuofur á landssjúkrahúsinum og betur almenn kunning um r?ttindi er ein loysn.

í 2016 arbeiea vit fyri at?dagf?ra revsilógina og tryggja r?ttartrygdina hjá neyet?kuofrum

Sálarlig heilsa

Sum st?ean er í dag kann eitt neyet?kuoffur heldur ikki tryggja egna sálarliga heilsu, tí hóast ein l?kni kann velja at senda eina ávísing til Psykiatriska depilin, so er bíeitíein ofta drúgv, og vandin fyri varandi sálarligum l?stum er vaksandi.

R?tturin til ein hjásiti

Tá neyet?ka vereur meldae til l?gregluna, hevur ór?ttaei r?tt til at fáa ein hjásita, sum skal hjálpa og vegleiea í sárb?ru st?euni.? Sjálvt um l?greglan skal upplysa um hendan lógartryggjaea r?tt, so vísir tae seg, at hjásitin kemur alt ov seint inn í leikin.

Hvat er samtykki?

Ja til kaffi merkir ikki ja til sex!

í eini kanning, sum danska deildin hjá Amnesty gj?rdi í ár, svaraeu ein av sjey, at ein kvinna, sum sjálvboein fer heim vie einum manni eftir t.d. eitt ball ella ein bytúr, hevur ábyrgd sjálv, um hon vereur neyetikin.

Eitt nei er sostatt ikki eitt nei í ?llum f?reum. Hetta er serliga hugstoytt, tá hugsae vereur um, at flestu neyet?kur eru sonevndar ”kontaktneyet?kur”, har offur og neyetakari kennast frammanundan. Og hetta boear frá, at tae framvegis er alneyeugt er arbeiea eini hugburesbroyting, tí eitt ja til kaffi merkir sjálvandi ikki ja til sex.

Nei ER Nei

Tann 16. apríl 2016 var stórt tiltak um samtykki í Perluni í Havn

?Emma Holten

um samtykki

Súni Poulsen um “hví menn eru so illir”

Kjak um hvussu vit tryggja samtykki

SEX KREVUR SAMTYKKI

Samstarv millum?Amnesty International, Fólkaheilsuráeie, F?roya Politi og Sig frá.
Samstarvie Samtykki hevur til endamáls at fyribyrgja neyet?ku og kynsligum ágangi – og styrkja fatanina av hugtakinum samtykki.

F?roya Deild

Les meira um F?roya Deild

大香伊在人线观看_99大香伊在人线免费_大香伊在人线国产69